Det syder og bobler i Yellowstone

Vel vidste vi, at dyrelivet i Yellow-stone National Park er rigt, men at jorden også bød på andre væsner, var vi ikke helt klar over.

Yellow-stone ligger ovenpå en ‘gam-mel’ vulkan. Den ligner ikke en vulkan med spids og den slags, den er nemlig gigan-tisk. Til gengæld er den ikke udslukt.

Det betyder, at rigtig mange steder i parken vælter det op ad jorden med kogende vand. Nogle steder damper det, nogle steder kan man lugte svovlet fra jordens indre, nogle steder syder og bobler det, og andre steder står der faktisk gejsere op fra undergrunden.

Med vand følger der mange mine-raler, som aflejrer sig oven på jorden og langs vand-hullerne. Det giver de mest fantastiske formationer og farver.

Samtidig findes der en række mikro-organis-mer (de kan vel kaldes mini-alger), som holder meget af at gro i mineralerne. De er også meget farverige og danner flotte mønstre nede i vandet.

Da det hele ligger og lurer lige under over-fladen, er det død-sens-farligt at gå udenfor stierne. Kun få centimeter under det som ligner fast grund under fødderne, er der forskellige kogende masser.

Flere turister har fået slemme for-brænd-inger fordi de ikke har taget det alvorligt, andre er døde af det.

Derfor er der klart marke-rede stier i parken, men de steder med gejsere og kogende vand, er der bygget gang-broer a la dem man finder i de danske havne.

Mange steder er der ikke gelæn-der på, så vi skulle gå roligt og forsig-tigt.

Mange steder kan man se hvordan jorden er kollapset og der er kommet huller.

Nogle steder er gamle stier lukkede, fordi den termiske aktivitet har flyttet sig.

Vi besøgte flere steder med det varme vand, og det var impo-nerede, så for-skel-lige de var.

Nogle steder lugtede så stærkt, at vi ikke brød os om at være der ret længe ad gange. Nogle steder var høje og vidtstrækte, med stille løbende vand, som skabte de mest utrolige formationer.

Andre steder kunne vi se, at især bøflerne godt kunne lide at komme – den varme under-grund til trods. Nogle steder var algerne flotte, andre steder dannede selve vandhullerne sine helt egne farver.

Et sted var det kogende mudder, nogle steder voksede der blomster og utrolige planter.

Selvom vi så en del af dem, og tog henved en million billeder, var der stadig en masse steder vi ikke fik besøgt.

Mors memory card til kame-raet endte med at gå ned og opgav helt ævret. Det vidste vi ikke kunne ske, men vi fandt heldig-vis en kiosk, hvo de solgte nogle nye. En af fordelene ved vand er, at de ikke gemmer sig ligesom dyrene.

Vi kunne dele rigtig mange flere bille-der her, men det ville blive en meget lang post på bloggen.

Alt i alt fandt vi alle fire det dog ret fascine-rende at vide, og opleve, at vi gik rundt inde midt i en kæmpe levende vulkan.

Et tomt vandhul som pludselig bliver til en sprut-tende kedel. Det faldt os dog ikke ind, at vandet kunne bryde igennem, mens vi gik der.