I onsdags landede vi i Kastrup efter en lang og trættende tur over Atlanten med en mellem-landing i London.

Det var nærmest som at komme til den fugtige underskov i en jungle, køligt og vanvittigt fugtigt, at komme fra ørken højlandet til et regnfuldt forsøg på en dansk sommer.

Birk havde slet ikke sovet på turen, men holdt alligevel til både fodbold og anden hygge inden han gik ud som et lys klokken halv ti.

Iris synes, det var godt men også mærkeligt at være tilbage igen.

Vi glæder os til snart at se jer alle igen!!!

Reklamer

Birk på vej

maj 29, 2012

Så blev det endelig tid. Birk er på vej.

Lige nu, mens dette bliver skrevet, er han på vej gennem lufthavnen i Kastrup. Her i New Mexico er Iris endelig faldet i søvn efter at have vendt og drejet sig rigtig mange gange. I dag har vi gjort casitaen klar til hans ankomst, Iris har redt en seng til Birk og vi har ryddet op.

Hej Birk – vi glæder os til du kommer!!

Det er en lang tur, de har forude. Der er mere end et døgn til de kan lægge sig i sengen her på Star Dance. Iris og mor har forskellige ting, som kan beskæftige dem i løbet af dagen i morgen (her er klokken nemlig kun på vej mod 22 mandag aften), så dagen ikke falder for lang. Vi har lovet at køre Sidse i lufthavnen, da det passer perfekt med, at hun skal derned i morgen. Undervejs vil Sidse gerne stoppe på Bode’s og i Santa Fe, så vi får en dejlig tur ud af det.

Altimens flyver Birk først over Vesterhavet til London og derfra over Atlanterhavet til USA. Han mellemlander i Dallas, førend han stiger ombord på flyet til Albuquerque. Planlagt ankomsttid er 18:10 vores tid – det er 02:10 dansk tid. Så selvom det endelig er nu, er der stadig en del timers rejse foran ham. Efter han er landet, skal vi jo til Star Dance, og det kan meget vel gå hen og blive henad midnat, før vi kommer i seng.

Så er vi kommet afsted

marts 7, 2012

I midten af vinterferien drog Iris vestpå med mor. Vores første mellemlanding var i London. Først troede vi at vi næsten ingen tid havde, fordi vi skulle med et lufthavnstog, men da vi sad og ventede på flyveren fik vi af vide at vi ville blive forsinket. Først mente de det ville tage en time, men efter en time skulle vi over til en anden gate, og så blev vi sat ombord på en bus. Så kørte vi over til en helt anden terminal, hvor vi så sad i bussen og ventede et godt stykke tid. Vores fly stod midt på landingsbanen, og da vi endelig kom ombord skulle vi vente en time mere.

Iris i HeathrowDet var fordi vores første fly havde et teknisk problem, så derfor blev de nødt til at gøre et helt andet fly klar til os. Så kom vi endelig afsted mod Dallas, hvor vi skulle skifte til det næste fly. Selvom piloten forsøgte at indhente noget af den tabte tid, tog turen alligevel 9,5 time og det fly vi skulle have været med var fløjet.

Så ventede vi rigtig længe for at komme igennem paskontrollen, men heldigvis gik det hurtigt i tolden, hvor folk fra lufthavnen hjalp os med at komme frem. Så måtte vi skynde os med lufthavnstoget og løbe hen til den gate de sagde vi skulle til. Det var dagens sidste fly, så hvis vi skulle nå til Albuquerque samme dag, var det det fly vi skulle med.

Da vi kom frem til gaten, var det ikke vores fly – og tiden var gået. Så fandt vi endelig nogle vi kunne spørge, som sendte os til en anden gate. Det sidste fly var heldigvis forsinket, så vi var de næstsidste der gik ombord på flyet.

Da mor ikke havde nogen telefon, havde hun ikke ringet og sagt vi var forsinket, men i flyveren var der internet så hun kunne gå på Skype. Iris var fuldstændigt udmattet og segnede om på mors skød.

Da vi kom til Albuquerque blev vi hentet og efter noget aftensmad kunne Iris lægge sig til at sove på bagsædet mens vi kørte ud og handle, så vi havde noget mad til de første dage (der er ca. 1 time til det nærmeste supermarked fra hvor vi bor). Så klokken blev halv 2 før vi kom i seng.