Når det på en gang er nok og alligevel for lidt…

juli 22, 2012

Mandag var vores sidste dag. For sin vis så vi frem til at komme hjem, men en stor del af Iris kunne meget vel være blevet 5 måneder mere. Det var ikke nemt at forestille sig, at denne særlige tid i New Mexico var slut.

Egentlig havde vi planlagt en dag med udflug-ter, men på en eller anden måde var helt fyldt til randen, så vi valgte simpelthen at blive på hotellet og tage det i et tempo, som blev sat af vores behov.

Vi sov længe, vågnede roligt, spiste sen morgen-mad, var lidt på compu-teren og så gik vi i svømme-pøl.

Da der ikke var mere for mor at gøre her i New Mexico heller, sørgede hun for at få klaret alle sine computer-opgaver om formiddagen, mens Iris og Birk var i pølen.

Så kunne hun nemlig gå med i pølen om eftermid-dagen og lege og pjatte. Bagefter varmede vi os i det varme boblebad.

Vi blev sultne midt på eftermid-dagen og ville have en lille snack. For at give den med alle de ameri-kanske basuner, gik vi på Wafflehouse, som lå lige over for hotellet.

Waffle-house har ikke børne-menuer med opga-ver, sådan som mange andre restau-ranter har i USA. Her er Iris i gang aftenen før.

Waffle-house har et meget enkelt, meget brunt og meget ameri-kansk koncept. Det er kød, æg, ost, brød og sukker i et væld af kombi-nationer.

Det er venlig betje-ning, og vi var de eneste som fandt på at dukke op midt på efter-mid-dagen, så de ansatte havde god tid.

Børnene valgte husets speciali-tet, vafler, og mor tænkte ‘pyt’ og sagde ‘lad gå’. Selv fik hun en bisquit, som mest af alt minder om en scone – hun valgte den enkle udgave med fyld, ofte bliver den nemlig serveret med sovs og hele pivtøjet.

Bagefter studerede Birk deres jukebox, som vel nok mest er tiltænkt nostalgien om de gode gamle diners, for hvem gider at betale en dollar for en sang, når man kan købe den til nærmest samme pris på iTunes?

Efter dette lille måltid hoppede vi atter i pølen. Vi troede egentlig, at vi skulle have et aftensmåltid senere, men ingen af os havde rigtig lyst. Vi havde fået nok restaurationsmad, og børnene begyndte at snakke om fars hjemmebagte boller. Mor drømte om hjemmelavet mad med friske grønsager.

Det var svært at sove. Birk var begejstret ved tanken om hjemrejsen og Iris det stik modsatte. Klokken blev 23, før der var ro i lejren, men heldigvis skulle vi først flyve midt på dagen tirsdag, så vi skulle ikke tidligt op.

Om det var Drøm-me-bjerget, som rullede forbi Iris’ indre skærm, de smukke stjer-nenæt-ter eller hele det at være i New Mexico helt særlige energi, kunne mor ikke gennemskue.

Mor lå i sin seng og savnede på en gang det hele, og samtidig glædede hun sig til alt det nye, der lå foran hende.

Mange minder og billeder gled forbi. Hvor har vi dog haft en rig tid, en tid med fordybelse, en tid med opdagelse, en tid med stilhed, en tid med sjov, en tid med kærlighed, en tid med skønhed, en tid åbenhed, en tid med forandring, en tid med nærhed…

Der er så mange ord og billeder, at vi kunne starte helt forfra på vores blog om rejsen. På den anden side er der måske slet ikke andet at sige end: Tak!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: