Hvordan venter vi

januar 5, 2009

At vente kan være svært nok. Når så Markus og mor pakker alt ned, fordi huset skal lejes ud, må vi jo være hittepåsomme.

flyttekasserHeldigvis skal vi lege med legekammerater og holde en masse fødselsdag for Birk inden vi rejser og det glæder vi os til.

Pakning

januar 4, 2009

Så fik vi samlet næsten alt. Selv badeskoene er købt, så vi ikke skær os på korallerne. Hvor meget vejer en bluse? Hvor mange par strømper må vi hver få med? Alt samlet i bunker og så i gang med at fylde i rygsækkene. Er der noget vi stadig mangler? Prøv lige og se – tror I nogensinde vi får plads til alt det??

pakkerod

Udstyr og pakning

december 18, 2008

Selvom det snart er jul er vores forberedelser i fuld gang. Vi har snart alt hvad vi skal bruge af badetøj, sandaler, shorts, rygsække, drikkedunke osv.  Billetterne købte vi i sommers.

Og så er vi blevet stukket. Vi har fået vacciner. Det betyder at en læge sprøjter en lillebitte smule af en bestemt sygdom ind i os og så lærer vores kroppe at bekæmpe sygdommen. Hvis vi så støder på sygdommen, mens vi er ude at rejse, så bliver vi ikke syge af den, for så kan vores kroppe allerede klare den.

Men før vi rejser skal vi lige holde jul og nytår. Vi skal fejre Birks 8 års fødselsdag. Og vi skal have pakke vores ting ned og gjort rent, så Dorthe, Esther og Virgil kan leje vores hus imens.